Aftensmad, Frokost og madpakkeinspiration, Mad på 30 minutter, Måltidssalater, Salater, Sunde retter

Nudelsalat med kylling og spicy dressing

Jeg elsker nudelsalater! Nudlerne tilføjer bare den skønneste fylde og struktur til diverse salater og sørger for masser af mæthed. En frisk og sprød nudelsalat var da også lige præcis hvad frokostmenuen stod på i dag – denne med krydret stegt kylling og spicy tabasco/tahin-dressing – og det smagte fantastisk! Den spicy dressing giver kant til den milde salat og klæder den stegte kylling super godt.
Salaten er simpel og består bare af spidskål, gulerødder, squash, avocado og nudler.
Dressingen er en klassisk tahin dressing peppet op med lidt Tabasco sauce, som er en kraftig chilisovs – en dressing, der bare lige sætter prikken over i’et i denne sunde, mættende og farverige salat 😊

Salaten her blev nydt som frokost, men jeg ville ikke tøve med at bruge den som en let og lækker aftensmads-ret eller måske tage den med i madpakken.

Uanset hvad, smager den skøøøønt! Og er klar på ingen tid 😊

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

20 min

Ingredienser

  • Salat
  • 200 g kyllingebryst

  • smør til stegning

  • lidt salt og peber

  • 1 spsk sød chilisovs

  • 125 g nudler

  • 100 g spidskål

  • 1/2 squash

  • 2 gulerødder

  • 2 avocadoer

  • Dressing
  • 2 spsk tahin

  • 1-2 spsk tabasco (smag til)

  • 1 spsk citronsaft

  • lidt salt og peber

  • 1 – 1 1/2 dl vand

  • Topping
  • 2 spsk sesamfrø (kan udelades)

Sådan gør du

  • Salat
  • Skær kyllingen i mindre stykker og steg den på en pande i lidt smør. Krydr med salt, pebet og sød chilisovs.
  • Sæt nudlerne til kogning.
  • Snit spidskålen helt fint og og skær squashen i tynde strimler. Skræl gulerødderne og lav derefter fine tynde strimler af dem med en kartoffelskræller.
  • Skær avocadoerne i tern og dryp med med lidt citronsaft, så de ikk blir brune.
  • Dræn nudlerne for vand og vend dem sammen med kål, squash, gulerødder, avocado og kylling. Krydr med lidt salt og peber.
  • Dressing
  • Rør tahin, tabasco, citronsaft og salt/peber godt sammen. Rør vand i til du opnår en passende konsistens.
    Anret salaten i en skål, top med sesamfrø og server med dressingen til 🤗

Flere nudelsalater? De her er også skønne!

2 Comments

  1. Jeg laver aaaalt for sjældent nudelsalat, idet hele taget noget med nudler, men jeg lavede din salat i går da min datter var hjemme og spise, og den smager skønt.
    Jeg har spist rester i dag, har styr-fried det hele, og det bliver det absolut ikke ringere af! ❤️
    Lille tip, hvis man synes thin dressingen er for kraftig, så kan man sagtens røre den op med lidt creme fraiche eller lignende, det gør den heller ikke ringere.
    Tak for dejlig opskrift ☺️❤️

    • Henriette Kristiansen

      Ej hvor er det bare godt at høre! Nudelsalat er nemlig bare skønt 🙂
      Tak for dejlig feedback! 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*