Salater, Sunde retter, Tilbehør

Rucolasalat med bagte tomater, feta og pinjekerner

Her får I en virkelig lækker, simpel, smuk og velsmagende salat 😊 Den består af rucola, spinat, bagte tomater, feta og ristede pinjekerner. Alt sammen suppleret af en simpel dressing, der på én gang er sur og sød og som lige sætter prikken over i’et.


Når du bager tomaterne, bliver smagen ekstra fyldig og intens, hvilket klæder den mere bitre rucola super godt. Fra fetaen får du lidt salt og cremethed og pinjekernerne tilføjer et herligt nøddeagtigt strejf.
Salaten er klar på godt 30 min og kan spises lige som den er eller nydes som tilbehør til alverdens retter 😊

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

10 min

Ovntid

30 min

Ingredienser

  • 125 g rucola

  • 50 g spinat

  • 200 g cherrytomater

  • 1 spsk olivenolie

  • 1 tsk hvidløgspulver (alternativt 2 knuste fed hvidløg)

  • lidt salt, peber

  • 1 håndfuld hakkede krydderurter fx persille og basilikum

  • 1 dl feta

  • 30g pinjekerner

  • Dressing
  • 3 spsk olivenolie

  • 1 spsk æblecidereddike

  • 1 tsk flydende honning

  • 1/2 tsk dijonsennep

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader. 
  • Halvér tomaterne og placér dem i et ovnfast fad. Drys tomaterne med hvidløg, salt, peber og friske krydderurter og bag dem 30 min i ovnen.
  • Rør dressingen sammen og vend den sammen med rucola og spinat.
  • Rist pinjekernerne på en tør pande til de bruner let.
  • Placér salaten på et fad og top med de bagte tomater, smuldret feta og pinjekerner. Enjoy! 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*