Lækker, cremet blomkålssalat med let syrlige æbler, blød avocado, krydret parmaskinke og salte mandler. Alt sammen rørt i en smagfuld, lynhurtig pestodressing. En sund og nærende salat med smæk på smagen, som er både sprød og cremet. Den smager SÅ godt med ingredienser, der bare klæder hinanden sindssygt godt, og så er simpel at lave. Server den som tilbehør eller brug dem som et måltid i sig selv, fx serveret med lidt lækkert fladbrød som her… 🙂
Detaljer
4 pers
15 min
Ingredienser
1 blomkålshoved
2 æbler, skåret i tern
2 avocadoer, skåret i tern
3 håndfulde rucola
ca. 150 g parmaskinke
1 håndfuld saltede mandler (opskrift her)
1 håndfuld hakket frisk basilikum
- Dressing
1 dl grøn pesto
1/2 dl cremefraiche eller skyr
salt og peber
Sådan gør du
- Rør dressingen sammen og smag til.
- Skær blomkål i små stykker og vend det i dressingen sammen med æblerne og avocado.
- Skær skinken i mindre stykker og sprødsteg det på panden. Vend skinken i skålen sammen med rucola.
- Anret på tallerken og top med mandler og lidt hakket basilikum. Enjoy! 🙂
