Pasta i fad er altid lækkert! Og med rig mulighed for variation alt efter, hvad man har i køleskabet.
I et forsøg på at udvide drengenes repertoire af yndlings retter lavede jeg denne her tværs-igennem-køleskabet pasta i fad version med pølser og grøntsager i en cremet tomatsovs. Pasta, pølser og tomat – det er bar altid et godt mix til store såvel som små. Øvrige grøntsager som rød peber og andet grønt, er skåret i små tern eller på anden vis camoufleret i retten, så de giver smag, men helt uden at blive opdaget af evt. grøntsags skeptiske småfolk.. 😀
Derudover har jeg brugt smeltet ost bar fordi at DET er jo altid lækkert i em ovnret. Jeg syns det blev godt og drengene spiste da også pænt… 🙂
Fadet her er en både hurtig og nem ret, skøn til hverdag eller god til at få ryddet ud i køleskabet, da kød og grønt kan varieres efter behov… 🙂
Detaljer
4 pers
10 min
15 min
Ingredienser
200 g (grov) pasta
1 løg
2 fed hvidløg
100 g champignoner
1 rød peberfrugt
50 g soltørrede tomater
2-3 pølser
1-2 håndfulde revet ost
- Sovs
1 dl cremefraiche
1 dl fløde
3 dl vand, evt kogevand fra pastaen
2 spsk tomatpuré
1 spsk paprika
1/2 tsk stødt chili (kan udelades)
1/2 spsk tørret basilikum
1 tsk salt
1/2 tsk peber
- Topping
1/2 kugle fersk mozzarella
lidt frisk, hakket persille
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Sæt pastaen til kogning. Den skal ha ca 10 min, så den er al dente.
- Hak imens løg, hvidløg og champignon fint og steg 3-4 min på en pande i lidt smør- put det derefter i et ovnfast fad.
- Peberfrugt og soltørrede tomater skæres i tern og puttes også i fadet.
- Skær pølser i skiver og put dem i fadet sammen med revet ost. Bland det hele godt sammen.
- Rør alle ingredienser til sovsen sammen og hæld i fadet.
- Skær mozzarella i tern og læg øverst.
- Tilbered 10-15 min i ovn, til osten er smeltet. Top med persille og server

Andre skønne pastaretter i fad? Her er et par bud!