En nem og sund pastaret, som samtidigt er hurtig at lave. Fyldt med grønt i form af tomat, broccoli, og peberfrugt – og så lige for at sætte prikken over i’et, er der også sprød bacon i 🙂 Pastaretten er gratineret i ovnen med lidt ost og smager forrygende varm, men den kan faktisk også nydes kold – så bliver det lidt ala en pastasalat. Den er altså god som en frisk og let aftensmadsret, men også som skøn tilbehør til brunch/frokostbordet… 🙂
En ret hvor du får en masse grønt indenbords og samtidigt kan tømme ud i køleskabet, da grøntsagerne kan skiftes ud med, lige hvad du måtte have på lager.
Baconen kan desuden erstattes af parmaskinke eller skinkestrimler, hvis du mere er til det… 🙂
Detaljer
4 pers
20 min
10 min
Ingredienser
200 g groft pasta
100 g bacon
250 g broccoli
200 g cherrytomater
1 rød peberfrugt
2 dl (pasta)vand
100 g revet ost
Sådan gør du
- Kog pastaen i letsaltet vand til den er al dente (ca. 10 min).
- Steg baconen let sprød.
- Skær broccolihoved i små buketter og broccolistokken i små tern.
Tomaterne skæres i kvarte og peberfrugten i tern. - Dræn pastaen for vand (men gem lidt af vandet) og put pastaen i et ovnfast fad sammen med broccoli, tomater og peberfrugt. Hæld de 2 dl vand ved og rør rundt.
- Drys osten over og bræk baconen i mindre stykker, som du lægger øverst i fadet.
- Bag 10 min ved 200 grader, til osten er smeltet.

Flere pastaretter i fad? Find inspiration her: