Mine nye absolut yndlings to go bananmuffins med chokolade og peanutbutter. Svampede, viiirkelig lækre, nemme og lynhurtige. De tar 5 minutter at røre sammen og er færdigbagte 20 minutter senere og er på den måde ret geniale til den spontane udflugt, kaffegæsterne eller kollegaerne. De kræver få ingredienser og er uden sukker, olie eller smør og er derfor slet ikk så syndige, som de smager… 😊
Muffinsene smager allermest af banan og chokolade, men liiige med et lille snert af peanutbutter, da jeg syns det passer virkelig godt til banan og choko. Men du kan bare udelade peanutbutter, hvis du ikk bryder dig om det eller tilføje mere, hvis du er glad for det 😄
Udelad evt chokoladen og brug den i ungernes madpakker eller som mellemmåltid 😊
Detaljer
12 stk
5 min
20 min
Ingredienser
3 æg
2 modne bananer
2 spk peanutbutter
2 1/2 dl havregryn
1 1/2 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
100 g grofthakket mørk chokolade el. chokoladeknapper
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Pisk æggene sammen i en skål.
- Tilføj banan, peanutbutter, havregryn, mel, bagepulver og vanillesukker.
Rør godt sammen og vend chokolade i. - Fordel i muffinsforme og bag 20 min, til de er gyldne og gennembagte.