Bagværk, Snacks

Sundere bananhapsere med chokolade og havregryn

Sundt, sødt og simpelt…? De her små banansnacks er helt geniale til den lille sult, til den søde tand eller til madpakkerne. De er lavet på bare 4 ingredienser og er både nemme og hurtige. De er sødet med banan i stedet for sukker og indeholder hverken olie eller smør – så de er ikke spor syndige, men smager som om de er… Og det jo faktisk næsten de bedste snacks, ikk 😄


Jeg har puttet mørk chokolade i, men vil du undgå det, kan du udelade det eller skifte ud med fx rosiner, tørrede tranebær eller abrikos… 😊


De er sprøde udenpå, bløde og lidt seje indeni og rig på banansmag, som smukt suppleres af knasende valnødder og små chokoladestykker. Uuhm 😍

Detaljer

Antal

Ca. 10 stk

Forberedelse

5 min

Bagetid

15 min

Ingredienser

  • 2 dl havregryn

  • 2 modne, moste bananer

  • 25 g hakkede valnødder (el. andre nødder)

  • 25 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Put alle ingredienser i en skål og rør godt sammen.
  • Sæt “klatter” af dej på en bageplade med bagepapir og bag 15 min, til de er gyldne.
    Det er bare det, nemmere bliver det ikke 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*