Måltidssalater, Retter med fisk, Salater, Sunde retter

Spidskålssalat med ovnbagt laks og mango

Frisk salat med spidskål, ovnbagt laks og mango. Her får du fedme og vigtige fedtsyrer fra laksen, sprødhed fra den friske kål, sødme fra mangoen og salt fra knasende salte mandler. Alt sammen vendt i en let syrlig dressing, som samler salaten på fineste vis. En fyldig og mættende salat, der sagtens kan bruges som måltidssalat og som gør glad i mave og smagsløg 🙂

Vil du lave dine egne saltede mandler, finder du opskriften lige her.

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • 2 lakseportioner

  • 1 spsk olivenoile

  • 2 spsk citronsaft

  • salt og peber

  • 1/2 spidskål

  • 2 gulerødder

  • 1 mango

  • 2 spsk græskarkerner

  • 1 håndfuld saltede, hakkede mandler

  • Dressing
  • 4 spsk olivenolie

  • 1 1/2 spsk æblecidereddike

  • 1 tsk dijon

  • 1 tsk flydende honning

  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Put laksestykkerne i et ovnfast fad og fordel olivenolie og citronsaft på dem. Krydr godt med salt og peber. Tilbered i ovnen 15-20 min, til laksen skiller med en gaffel. Giv lidt længere, hvis du bruger frosne laksestykker.
  • Imens laksen er i ovnen, snittes kålen fint, gulerødderne rives og mango skæres i tern. Put alle 3 dele i en skål.
  • Rør dressingen sammen og vend i skålen sammen med græskarkerner.
  • Tag laksen ud af ovnen, fjern skindet og del laksen i mindre stykker.
    Arranger din salat på et fad og top den med laks og mandler

Andre måltidssalater? Find inspiration her:

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*