Aftensmad, Mad på 30 minutter

Kartoffelpande med bacon, porrer og ost

0 comments

Okay, indrømmet! Det her er måske ikk lige verdens sundeste ret, men til gengæld er den virkelig god! Og virkelig simpel!. Og det kan altså også godt noget nogle gange… 🙂
I får; kartoffelpande med bacon, porrer og ost – mums for en omgang!
Kartoflerne er kogt for sig selv og derefter stegt sammen med de øvrige sager og tilsammen giver det en lækker cremet kartoffelret med salt fra de sprøde bacon, sødme fra de stegte løg og fylde fra kartoflerne… og så den smeltede ost, ikk? Det er bare altid godt! Dette pandemix smager fabelagtigt skønt! Og så det er super nemt at bikse sammen… 🙂

Brug den som frokost eller aftensmad eller lav den måske over bål, hvis du er på tur – den kræver ikke mange ingredienser og perfekt til lidt hygge og comfort 🙂

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • 400 g kartofler

  • 1 pk bacon i tern

  • 1 stort løg, grofthakket

  • 1/2 porre, skåret i skiver (kan udelades)

  • smør til stegning

  • 150 g god, revet ost

  • salt og peber

  • evt. purløg til topping

Sådan gør du

  • Skrub og skræl kartoflerne (eller bar skrub dem, hvis det nye kartofler)
    Sæt dem til kogning og giv dem til de lige netop er møre.
  • Imens de koger steger du bacon på en pande – giv det lige 3-4 min og tilsæt så løg og steg med til de blir bløde.
  • Når kartoflerne er klar, drænes de for vand og skæres i skiver. Tilsæt til panden sammen med porrer. Steg til kartoflerne er let brunede.
  • Tilføj 2/3 af osten og vend forsigtigt rundt i panden til osten er smeltet. Drys det sidste ost ovenpå og lad det varme med et par minutter, til også det er let smeltet.
  • Tag panden af varmen og drys med salt, peber og purløg. Server 🤗

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*