Aftensmad, Frokost og madpakkeinspiration, Måltidssalater, Salater, Sunde retter, Vegetarretter

Nudelsalat med peberfrugt, ærter og gulerødder

0 comments

En helt fantastisk måltidsalat; sprød, sprudlende, fyldig og sprængfyldt med grønt og masser af smag – jeg elsker den! I salaten er både kål, gulerødder, peberfrugt, ærter og andre gode sager og så er den serveret med den lækreste peanutbutter dressing. Altså, jeg kunne spise den dressing rent! Men den gør det nu også glimrende som prikken over i’et i denne herlige salat.

Du kan servere salaten lige som den er, eller måske tilføje lidt kylling eller oksekød i tynde skiver – det ville også være lækkert!

Salaten er sund, mættende, pæn at kigge på og så er den både nem og hurtig at lave.

Jeg har spist den som både frokost og aftensmad, men også haft dem med på tur eller på job i madkassen – den kan det hele og er en fryd både for øjne og smagsløg 🙂

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

20 min

Ingredienser

  • 100 g grove nudler

  • 75 g spidskål

  • 25 g iceberg salat

  • 2 små gulerødder

  • 100 g friske ærter

  • 1 rød peberfrugt

  • 1/2 agurk

  • 1 håndfuld frisk mynte

  • Peanutbutter dressing
  • 1 1/2 spsk cremet peanutbutter

  • 2 tsk limesaft

  • 1/2 spsk fiskesovs

  • 1 spsk olivenolie

  • 1/2 dl vand

  • Topping
  • 1 håndfuld peanuts

Sådan gør du

  • Kog nudlerne efter anvisningerne. Dræn dem for vand og lad dem køle.
  • Snit spidskål og iceberg fint og put i en skål. 
  • Skræl gulerødderne og høvl bånd af dem med en kartoffelskræller. Skær peberfrugt i strimler og agurken i tynde stave, tilføj det hele til skålen sammen med ærter. 
  • Hak mynten fint og vend i skålen.
  • Peanutbutter dressing
  • Rør peanutbutter, limesaft, fiskesovs og olie godt sammen. 
  • Tilføj vand til passende konsistens opnås. Dryp dressingen over salaten og vend det hele godt sammen.
  • Servér med peanuts på toppen.

På udkig efter andre skønne måltidssalater? Find inspiration herunder:

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*