Aftensmad, Familiefavoritter

Karbonader med stuvet kål og smørstegte kartofler

0 comments

Engang imellem må det bar gerne være sådan rigtig klassisk mormor-mad… sådan en dag var det i dag og den her ret sender mig da os li tilbage til barndoms-køkkenet; karbonader med nye kartofler og stuvet kål.

Jeg har lavet en klassisk fars, men liiige sneget lidt revet squash og kartofler ind i den – jeg syns det gør dem mere bløde og møre, perfekt til den sprøde skorpe og så sniger jeg altid gerne lidt ekstra grøntsager ind hvor jeg kan 🙂


Den stuvede kål laver jeg med spidskål frem for hvidkål – jeg syns spidskålen er lidt lettere i det.
Kartoflerne er kogt og vendt i smør og persille og så serverer jeg det med lidt bagte gulerødder… Jeg har brugt nye kartofler, da de er nemme at få fat i lige nu, men almindelige kartofler kunne også sagtens bruges.

Jeg deler her opskriften på karbonaderne, kålen og kartoflerne – så er der frit spil ift., hvad der skal serveres til. Det kunne være gulerødder, stegte majs, en grøn salat eller måske bare ingenting 🙂


Det hele er nemt at lave og bar lækkert sådan ind imellem – og børnene elsker det! Ganske som jeg selv gjorde, da jeg var barn 🙂

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

40 min

Ingredienser

  • Karbonader
  • 400 g hakket svinekød

  • 1 æg

  • 1/2 dl havregryn

  • 2 kartofler

  • 1/2 squash

  • 1 1/2 tsk salt

  • 1/2 tsk peber

  • Panering karbonader
  • 1 æg

  • 1 dl rasp

  • 1 dl mel

  • 1 tsk salt

  • Kartofler
  • 400 g (nye) kartofler

  • 25 g smør

  • 1 håndfuld hakket persille

  • Stuvet spidskål
  • 1 lille spidskål

  • 25 g smør

  • 2 spsk mel

  • 4 dl kogevand fra kartoflerne

  • 2 dl fløde (el. mælk)

  • salt, peber, stødt muskatnød

  • 2 håndfulde hakket persille

Sådan gør du

  • Karbonader
  • Put alle ingredienser til farsen i en skål og rør godt sammen.
  • Pisk ægget til panering sammen i en skål og bland rasp, mel, salt og peber i en anden skål.
  • Form karbonader af farsen og vend dem først i æg, derefter i raspblandingen.
    Steg dem i godt med smør.
  • Kartofler
  • Kog kartoflerne møre i letsaltet vand.
  • Smelt smør på en pande eller i en gryde og tilføj det hakkede persille.
  • Dræn kartoflerne for vand og vend dem sammen med smør og persille.
  • Stuvet spidskål
  • Hak kålen groft og kog den i 3-4 min. Dræn kålen for vand.
  • Smelt smørret i en gryde og rør melet i. Rør til det ikk klumper mere.
  • Tilføj vand og fløde til gryden lidt af gangen, til du får den konsistens du ønsker. Rør godt imens.
  • Tilføj kålen til gryden, vend persille i og smag til med salt peber og muskat.
  • Server som det er eller med en god salat 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*