Aftensmad, Familiefavoritter, Mad på 30 minutter, Pastaretter, Simremad og gryderetter

Cremet pastaret med kylling, bacon og tomat

Drengene er retur fra deres søde farmand – det betyder lidt mere børnevenlige retter på bordet og jeg må bare sige, at denne er en virkelig skøn en af slagsen – også for de voksne 🙂
I panden er pasta vendt i en cremet tomat/pestosovs, suppleret af kylling, stegt bacon og peberfrugt.
Ikke så mange dikkedarer men masser af velsmag og cremet lækkerhed.

Retten her er båre hurtig og nem at lave, præcis som det skal være, når man har et par banditter rendende, der også kræver sit. Hvis du synes, kan kyllingen sagtens skiftes ud med pølser 🙂

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • 300 g pasta

  • 200 g bacon i tern

  • 1 løg

  • 3 fed hvidløg

  • 300 g kyllingebryst

  • 1 rød peberfrugt

  • 100 g soltørrede tomater

  • 1 1/2 spsk tomatpuré

  • 1 spsk rød pesto

  • 1 dl fløde

  • 3 dl vand

  • 1 hønsebouillonterning

  • 1/2 spsk paprika

  • 1/2 – 1 tsk salt

  • lidt peber

Sådan gør du

  • Sæt pastaen til kogning.
  • Put bacon på en dyb pande og lad det stege 3-4 minutter.
  • Hak løg og hvidløg fint og tilføj til panden, svits til løgene blir bløde.
  • Skær kyllingen i tern og tilføj til panden. Lad det stege med til det bruner.
  • Hak de soltørrede tomater groft og skær peberfrugten i strimler – tilføj til panden, steg med et par minutter.
  • Tilføj tomatpuré, pesto, fløde, vand og bouillonterning. Rør godt og lad det simre nogle minutter – til bouillonterningen er opløst. 
  • Tilføj paprika og smag til med salt og peber.
  • Dræn pastaen for vand og vend i panden. Så er det faktisk klar.
  • Server med en grøn salat eller et godt stykke brød og top evt med lidt parmesanflager.

Inspiration til flere pastaretter? Prøv disse!

  • Cremet pastaret med kylling og blomkål, find opskrift her.
  • Pastaret med oksekød og svampe, find opskrift her.
  • Cremet pastaret med laks og spinat, find opskrift her.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*