Nem, hurtig, farverig og altid lækker aftensmad…? Wok! 🤗 Jeg laver det jævnligt, både fordi det smager godt, det er nemt og så er det er glimrende til at få ryddet ud i grøntsagsskuffen
Denne her er med kylling, grøntsager og hjemmelavet sur/sød sovs.. uuuhm…!
Jeg kan bedst lide nudlerne stegte, så det serverer jeg med.. men du kan selvfølgelig også bare bruge kogte nudler eller servere med ris.. 😊
Detaljer
4 pers
25 min
Ingredienser
1 spsk olivenolie
1 løg
3 fed hvidløg
350 g kyllingekød i strimler eller tern
1 (grøn) peberfrugt (gul el. rød fungerer også)
1/2 broccolihoved
3 gulerødder
100 g frosne bønner
- Sur/sød sovs
Saften fra 1 dåse ananas
1 dl grøntsagsbouillon
3/4 dl ketchup
1 spsk brun farin
1 spsk soya
2 spsk hvidvinseddike
ca. 1 spsk limesaft
salt og peber
- Stegte nudler
250 g nudler
3 spsk olivenolie
1 spsk østerssovs
2 spsk soya
Sådan gør du
- Hak løg og hvidløg fint og svits det på panden i olivenolien.
- Tilsæt kødet og lad det brune.
- Skræl og skær gulerødder i tynde stave, skær peberfrugten i strimler, broccolien i små buketter og bønnerne i mindre stykker – tilsæt alle 4 dele til panden. Svits et par minutter.
- Sur/sød sovs
- I en lille skål blandes ananassafteb med boullion, ketchup, farin, soya og eddike.
- Tilsæt saucen til panden og lad det hele simre små 10 min. Smag til med limesaft, salt og peber.
- Stegte nudler
- Imens wokretten simrer, koges nudlerne efter anvisning og dryppes derefter af.
- Steg dem så på en pande eller i en gryde med olie, soya og østerssauce, til de får den farve og sprødhed du ønsker, rør undervejs.
- Server dem med din wokret og top evt med lidt sesamfrø 😊
