Bagværk, Cookies, Familiefavoritter

Peanutbutter-cookies med chokolade

Jeg har testet en hel del forskellige versioner af peanutbutter cookies gennem tiden; med lidt peanutbutter, med meget peanutbutter, med og uden chokolade osv og er nået frem til en virkelig skøn variant! Sprøde cookies, som er chewy indeni, fyldt med peanutbuttersmag, salt fra knasende peanuts og sødme fra chokolade – muuuums! De er både nemme og hurtige at lave – det var et kriterie da opskriften skulle laves.


Jeg har puttet nogle af cookiesne i små poser, sat fint bånd på og delt ud til naboer og familie. Bar li en lille hilsen ved døren, det er altså hyggeligt 🙂

De tar under 30 min fra start til slut og er dermed en meget overskuelig lille treat.


Spis dem til kaffen, lav dem til et hyggeprojekt med ungerne, eller spred glæde ved at dele dem ud – lav evt. en dobbeltportion og gør det hele 🙂

Detaljer

Antal

12 stk

Forberedelse

15 min

Bagetid

10 min

Ingredienser

  • 75 g smør, stuetemperatur

  • 2 1/2 spsk peanutbutter (brugte en creamy vatiant) 

  • 50 g brun farin

  • 50 g rørsukker

  • 1 æg

  • 75 g hvedemel

  • 1 tsk bagepulver

  • 1 tsk vanillesukker

  • 50 g peanuts, grofthakkede

  • 100 g mælkechokolade, grofthakket

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Pisk smør, peanutbutter og begge slags sukker lyst og luftigt med håndmixer. 
  •  Pisk ægget i.
  • Tilføj mel, bagepulver og vanillesukker til skålen og rør godt sammen ved lav hastighed.
  • Vend peanuts og chokolade i dejen.
  • Form kugler af ca. 1 spsk str og sæt dem på en bageplade med god afstand imellem, da de flyder ud. Drys lidt peanuts og chokolade ovenpå dem. 
  • Bag 8-10 min til de er gyldne.
  • Afkøl på rist – de blir først sprøde, når de er kølede, så ingen panik over bløde cookies.
  • Server og nyd. 

Flere opksrifter på cookies? Prøv disse:

  • De bedste cookies med chokolade og hasselnødder, find dem her

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*