Aftensmad, Familiefavoritter, Mad på 30 minutter

Kyllingenuggets med sesamdip

Kyllingenuggets er jo bare en herlig spise! Hapse venlige, sprøde og med det møreste kød indeni. Denne udgave er stegt med sesamfrø for ekstra knas og serveres med den lækreste dressing ever – som i virkelig god altså! 🙂

Jeg serverede dem med gnavegrønt for drengene og de åd! Jeg selv spiste dem med en god salat til og jeg må bare sige, at tilfredsheden var stor hele vejen rundt om bordet.

Nuggetsene er både nemme og hurtige og perfekte på dage, hvor det godt bare må gå hurtigt. De er super hyggelige at spise som fingermad til lidt grøntsagsstave mv.

Laver du dem, så husk dressingen, som er fantastisk, virkelig smagfuld og som bare lige sætter prikken over i’et.

Det hele kan være klar på bare 30 minutter.

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • Sesamstegte kyllingenuggets
  • 600 g kyllingeinderfilet

  • 1 tsk salt

  • 1/2 tsk peber

  • 1 spsk paprika

  • 1 dl hvedemel

  • 2 æg, sammenpiskede

  • 2 dl sesamfrø

  • smør el. olie til stegning

  • Sesam-dip
  • 1 dl sojasovs

  • 1 dl østerssovs

  • 1/2 spsk sød chilisovs

  • 2 spsk sesamfrø

  • Forslag til servering
  • Grøntsagsstave, gulerødder, agurker, peberfrugt mv.

  • Pasta

  • Salat

Sådan gør du

  • Sesamstegte kyllingenuggets
  • Rør mel, salt, peber og paprika sammen og vend kyllingestykkerne i melblandingen.
  • Drys overskydende mel af og vend så de melede kyllingestykker i først æg og derefter sesamfrø.
  • Steg kyllingestykkerne sprøde og gyldne i lidt smør eller olie.
  • Sesam-dip
  • Rør alle ingredienserne sammen og server det til dine nuggets sammen med valgfrit tilbehør.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*