Aftensmad, Familiefavoritter, Mad i ovnen, Pastaretter, Tøm køleskabet

Bagt pasta med bacon, tomat og grønt

Pasta i fad er en helt fantastisk ret, som er nem og hurtig og genial til at få ryddet ud i køleskabet. Jeg ynder at lave det om søndagen, da jeg så kan få brugt overskydende kød og grønt fra ugen og dermed tømme ud inden en ny uge og en ny madplan starter.

Denne variant blev til en farverig, cremet og smagfuld en af slagsen med bacon, tomat og grønt – alt sammen kogt ind i en krydret flødesovs. Sovsen laver jeg med fløde, cremefraiche, tomatpuré, forskellige krydderier og revet ost. Tomat klæder bare altid pasta virkelig godt og osten tilføjer lige lidt ekstra lækkerhed, når man tager en mundfuld. Og så kan jeg godt lide, når det smager af noget – derfor lidt forskellige krydderier. Cremefraiche og fløde sørger for masser af cremet lækkerhed, baconen et knasende salt twist og de friske tomater bidrager med lidt friskt og let syrligt -mums det er altså et godt mix!

Detaljer

Antal

4 pers

Forberedelse

20 min

Ovntid

15 min

Ingredienser

  • 200 g pasta

  • 1 pakke bacon i tern

  • 1/2 porre

  • 1 (skalotte)løg

  • 2 fed hvidløg

  • 2 røde peberfrugter

  • 6 cherrytomater

  • 50 g soltørrede tomater

  • Sovs
  • 250 g cremefraiche

  • 1/2 dl fløde

  • 2 dl vand, evt kogevand fra pastaen

  • 1 spsk tomatpuré

  • 2 tsk paprika

  • 1/2 tsk stødt chili

  • 1 tsk tørret basilikum

  • 1 tsk salt

  • 1/2 tsk peber

  • 1 håndfuld revet ost

  • Topping
  • 1 håndfuld revet ost

  • 3-4 cherrytomater

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Sæt pastaen til kogning. Den skal have ca. 10 min, så den er al dente.
  • Sæt baconen til stegning på en pande.
  • Skær porrer i skiver og hak løg og hvidløg fint, tilføj alle 3 dele til panden og steg med til baconen er sprød.
  • Skær peberfrugter, tomater og soltørrede tomater i tern.
  • Put bacon, porrer, løg, hvidløg, peberfrugter, tomater og soltørrede tomater i et ovnfast fad.
  • Dræn pastaen for vand og tilføj pastaen til fadet.
  • Rør alle ingredienser til sovsen sammen og hæld den i fadet, bland alt godt sammen.
  • Top med revet ost og halve cherrytomater.
  • Tilberede 10-15 min i ovnen til osten er smeltet. Servér 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*