Bagværk, Brød og boller, Familiefavoritter, Frokost og madpakkeinspiration

Squashboller med skinke og ost

Jeg har svært ved at få armene ned over de her boller! Lyse, lette, luftige og bare mega lækre med skinke, ost, squash og purløg indeni. De smager fantastisk! De er rørt sammen på få minutter – du behøver ikke engang få fedtede fingre, og så er der skønne boller til madpakken, skovturen eller bare til hjemmehyggen.

Jeg spiser dem lige som de er, men de smager også dejligt med et lag smør eller en skive ost 🙂

Jeg bruger lidt tipo00 mel i dejen; en særlig fintmalet hvedemel. Det er ikke strengt nødvendigt, men jeg synes det gør bollerne lige det blødere og lækrere. Har du det ikke på lager, kan du dog sagtens erstatte det af almindeligt hvedemel.

Bollerne holder sig fint friske et par dage, men ellers kan de også fryses umiddelbart efter bagning, og så er de som nybagte, når du tager dem op igen. 🙂

Detaljer

Antal

ca. 18 stk

Forberedelse

5 min

Hævetid

1 time

Bagetid

20 min

Ingredienser

  • 5 dl lunkent vand

  • 50 g gær

  • 2 spsk sukker

  • 1/4 tsk salt

  • 2 æg

  • 150 g skinke i tern

  • 125 g revet ost

  • 1/2 squash, groftrevet

  • 1 bundt purløg, finthakket

  • 500 g hvedemel

  • 200 g tipo00 mel

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet.
  • Tilføj sukker, salt og æg og pisk godt.
  • Rør skinke, ost, squash og purløg i skålen.
  • Tilføj begge typer mel til skålen og rør det hele godt sammen med en stor ske. Dejens skal være sammenhængende, men må godt være lidt våd.
  • Sæt dejen til hævning en time ved stuetemperatur.
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Brug en ske til at forme bollerne og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag 20 min til de er gyldne og fine 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*