Her får I en vanvittigt velsmagende og samtidigt både simpel og sund ret; mør kylling i fad med kartofler, grøntsager og flødesovs.
Jeg har brugt kartofler, jordskokker og porrer i bunden og jeg elsker den karakter især jordskokkerne tilføjer til smagen. Kombineret med mør, krydret kylling og flødesovs – ja så går man altså ikke helt galt i byen. Som bonus passer retten sig selv i ovnen meget af tiden 🙂
Jeg har serveret det hele med rosenkål stegt i citron og honning, hvilket matcher retten perfekt! Opskriften på det, finder du her.
Detaljer
4 pers.
15 min
45 min
Ingredienser
500 g kartofler
200 g jordskokker
2 porrer
450 g kyllingefilet
2 dl hønsebouillon
2 1/2 dl fløde
1/2 tsk dijoinsennep
1 tsk tørret timian
lidt salt og peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Skræl kartoflerne og rens jordskokkerne med en børste. Skær kartofler, jordskokker og porrer i skiver og put dem i et ovnfast fad.
- Krydr kyllingefileterne og brun dem i lidt smør på en pande. Læg dem derefter i fadet, skub dem lidt ned mellem grøntsagerne.
- Put bouillon, fløde og dijon i en gryde og giv deft et kort opkog. Tilføj timian og smag til med salt og peber.
- Hæld sovsen i fadet og tilberede det hele 45 min i ovnen.
- Servér med en god salat og evt. lidt brød.
