Salater, Sunde retter, Tilbehør, Tøm køleskabet, Vegetarretter

Speltsalat med hytteost og grønt

Simpel, farverig, sund og lækker salat med speltkerner, hytteost og masser af grønt. Ikke så mange dikkedarer, men masser af velsmag og gode sager lige ned i mavsen. Hytteosten sørger for, at salaten er lækker cremet og de friske grøntsager tilføjer masser af smag og sprødhed.

Salaten egner sig fint som tilbehør, men kan også spises lige som den er som et måltid i sig selv – speltkernerne sørger for god mæthedsfornemmelse.

Salaten er hurtig at lave og speltkernerne kan, hvis du ønsker det, erstattes af couscous, bulgur, hvedekerner el. lign.

Opskriften herunder rækker som tilbehør til 4 personer eller som et fuldt måltid til 2 personer. 🙂

Detaljer

Antal

2 – 4 pers

Kogetid

20 min

Tilberedning

5 min

Ingredienser

  • 2 dl speltkerner

  • 5 dl vand

  • 1 tsk salt

  • 1/2 agurk

  • 1/2 gul peberfrugt

  • 3 tomater

  • 1 avocado

  • 1/2 spsk citronsaft

  • 2 dl hytteost

  • 1 god håndfuld persille

  • salt og peber

Sådan gør du

  • Kog speltkernerne 15-20 min i 5 dl vand tilsat 1 tsk salt.
  • Skær agurk, peberfrugt, tomat og avocado i tern og hak persillen fint.
  • Hæld vandet fra speltkernerne og lad dem afkøle. Vend dem derefter i en skål sammen med grøntsagerm persille, hytteost og citronsaft.
  • Smag til med salt og peber og servèr.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*