Aftensmad, Mad på 30 minutter, Simremad og gryderetter

Mørbrad i fløde/champignonsovs med grønkål og bacon

Jeg er vild med simreretter der har en bestanddel af fløde! Den der cremede lækkerhed gør bare noget virkelig godt for mange retter…. og når man så kombinerer fløde med champignon, sker der magi! Her har jeg lavet en skøn panderet, hvor jeg har kombineret fløde og champignon med friskt grønkål og tilføjet en omgang lækker mørbrad. Du får det møreste, skønne kød i en cremet, smagfuld og virkelig herlig sovs. For lige at toppe den, har jeg smidt lidt sprød, salt bacon i også, som sætter prikken over i’et.

Retten er ret simpel at lave og den kan være klar på bare 30 minutter. Jeg serverer den med fuldkornsris og en grøn salat 🙂

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • 1 pakke bacon i tern

  • 125 g champignoner

  • 2 skalotteløg

  • 1 svinemøbrad

  • salt og peber

  • 2 fed hvidløg

  • 1 god håndfuldhakket grønkål (ca. 40g)

  • 2 dl fløde

  • 2 dl vand

  • 1 – 2 spsk soyasovs

  • Desuden
  • 4 dl (fuldkorns)ris

Sådan gør du

  • Sæt risene til kogning.
  • Put bacon på en pande og steg til den har taget lidt farve.
  • Skær champignon i skiver og tilføj til panden, steg med til de bruner let.
  • Hak læg fint og tilføj til panden, steg med 2-3 minutter.
  • Skær mørbraden i skiver af ca 1 1/2 cm og krydr dem med salt og peber.
  • Flyt grøntsagerne lidt til side på panden, læg mørbradstykkerne på og brun dem på begge sider
  • Knus hvidløgsfedene og tilføj dem til panden sammen med fløde, vand, grønkål og soya. Lad det hele simre ca. 10 min til mørbraden er gennemstegt.
  • Smag evt sovsen til med lidt salt og peber og servér med ris.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*