Aftensmad, Mad på 30 minutter, Pastaretter, Simremad og gryderetter

Cremet pastaret med tomat, peberfrugt, chorizo og grønt

0 comments

Den her ret kom til verden i et lille tekøkken for foden af Mols Bjerge. Vi var på weekendtur og skulle bare have noget nemt og lækkert, men havde kun de råvarer, vi selv havde medbragt. Vi fik tryllet en virkelig lækker pastaret frem, som siden er forfinet og tilføjet lidt flere detaljer – men som stadig er en super simpel og hurtig ret med smæk på smag og lækkerhed.

Pastaretten er cremet og fyldig og indeholder, foruden masser af tomat, også krydret chorizo, røde peberfrugter, frisk spinat og godt med basilikum. Alt i alt en virkelig skøn ret, som er klar på under en halv time.

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

25 min

Ingredienser

  • 150 g frisk pasta

  • 1 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 1 spsk olivenolie

  • 1 rød peberfrugt

  • 100 g chorizo

  • 2 spsk tomatpuré

  • 1 dl fløde

  • 2 dl vand

  • 1 bouillonterning

  • 75 g frisk spinat

  • 1 bundt frisk basilikum

  • 1 stor tomat

  • 1/2 tsk paprika

  • 1 tsk rød – eller hvidvinseddike (alternativt lidt citronsaft)

  • salt og peber

  • Revet parmesan til topping

Sådan gør du

  • Sæt pastaen til kogning.
  • Hak løget og riv hvidløgsfeddene, svits begge dele i en gryde i lidt olie.
  • Skær peberfrugt og chorizo i tern og tilføj til gryden, svits med et par minutter.
  • Tilføj tomatpuré, fløde, vand og bouillonterning, rør godt sammen.
  • Hak spinat og basilikum groft og tilføj til gryden.
  • Tilføj paprika og smag til med eddike, salt og peber.
  • Dræn pastaen for vand og vend det i gryden.
  • Servér med lidt revet parmesan på toppen.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*