Aftensmad, Mad på 30 minutter, Sunde retter, Vegetarretter

Veggiedeller med couscous, grøntsager og parmesan

Herlige, sunde, vegetariske frikadeller lavet af couscous og grøntsager. De smager skønt og minder i konsistensen meget om almindelige frikadeller. Jeg har tilføjet persille, parmesan og lidt hvidløg for at give smag og ellers bare brugt de grøntsager, jeg havde til rådighed sammen med couscous. Jeg spiser dem til salater, som fyld i pitabrød, i sandwich osv. De smager fx skønt sammen med disse blomkålscouscous og en dressing. De er et lækkert og nemt alternativ til kødfrie dage og kan fint varieres efter hvilke grøntsager, du har på lager. 🙂

Detaljer

Antal

Ca. 12 stk

Tilberedning

20 min.

Ingredienser

  • 1 1/2 dl couscous

  • 1 løg

  • 1 fed hvidløg

  • 1 stor gulerod

  • 1/2 squash

  • 2 spsk revet parmesan

  • 1 håndfuld persille

  • 1 æg

  • 1/2 dl mel

  • 1 dl rasp

  • 1 1/2 tsk salt

  • 1 tsk peber

  • Smør til stegning

Sådan gør du

  • Kog couscous efter anvisningerne.
  • Riv løg og hvidløg på rivejernet og put dem i en skål. Jeg bruger den grove side til løget og den fine side til hvidlæget. Riv også gulerod og squash og put i skålen. Hak persillen og tilføj til skålen.
  • Tilføj æg, mel, rasp og krydderier og rør godt sammen med grøntsagerne.
  • Dræn couscoussen for vand og rør sammen med de øvrige ingredienser.
  • Form frikadellerne og steg dem på en pande i lidt smør.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*