Salater, Sunde retter, Tilbehør

Blokålscouscous med grønt og saltede mandler

Her kommer en af de nemme, hurtige og super lækre – og så er den endda sund!. Blomkålscouscous med krydderurter, spinat, ærter og saltede mandler – en smagfuld lille ret, der kan bruges som tilbehør til kød eller veggiedeller, eller bare spises som den er. Jeg bruger den egentlig på samme måde, som jeg ville bruge en salat; altså som det grønne indslag på tallerkenen, fordi det nogle gange bare er lækkert med lidt andet. Men den kunne også bruges som alternativ til kartofler eller pasta, hvis man vil skære lidt ned på kulhydraterne. Blomkålen er vendt i en skøn dressing, som samler hele retten på fineste ris. Og det bedste; den kan laves på bare 15 min.

Detaljer

Antal

2 pers

Tilberedning

15 min

Ingredienser

  • Blomkålscouscous
  • 200 g blomkål

  • 25 g frisk spinat

  • 2 håndfulde hakkede krydderurter (fx persille og basilikum)

  • 1/4 porre (kan erstattes af 2 forårsløg)

  • 50 g friske eller frosne ærter

  • 25 g saltede mandler (se opskrift her)

  • Dressing
  • 2 spsk oliveolie

  • 1/4 tsk dijonsennep

  • 1/2 spsk flydende honning

  • 1 lime, saft og skal herfra

  • salt og peber

Sådan gør du

  • Start med dressingen: rør olie, dijon, honning og lime sammen og smag til med salt og peber.
  • Riv blomkålen på den grove side af rivejernet eller kør den en tur i minihakkeren og vend det i dressingen.
  • Hak spinat og krydderurter fint og vend i blomkålen.
  • Skær porren i tynde skiver og vend den i blomkålen sammen med ærterne.
  • Anret på tallerken og top med saltede, hakkede mandler.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*