Aftensmad, Mad på 30 minutter, Simremad og gryderetter

Mørbrad i cremet paprikaflødesovs med spinat og tomater

En virkelig lækker gryderet med en fyldig og smagfuld sovs, mørt kød, frisk spinat og bagte tomater. En ret, der ikke kræver så mange ingredienser og som er let at lave.

Jeg serverer den med fuldkornsris, men det kunne også være bagte kartofler eller rodfrugtmos – eller måske frisk pasta. Uanset hvad, er den fyldt med velsmag og ingredienser, der klæder hinanden på bedste vis.

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

40 min.

Ingredienser

  • 8 cherrytomater

  • 1 svinemørbrad

  • 1 løg

  • 3 fed hvidløg

  • 3 dl vand

  • 1 grøntsagsbouillonterning

  • 2 dl fløde

  • 1 spsk ketchup

  • 2 tsk paprika

  • 30 g soltørrede tomater, grofthakkede

  • 2 håndfulde frisk, skyllet spinat

  • salt og peber

  • Til servering
  • 4 dl fuldkornsris

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader. Halvér cherrytomaterne og læg dem i et ovnfast fad. Krydr med salt og peber og put dem i ovnen.
  • Sæt ris til kogning
  • Rens mørbraden og skær den i skiver af 1 – 1 1/2 cm, brun dem på en pande i lidt smør. Tag dem af varmen.
  • Hak løget fint og knus hvidløget. Steg begge dele på panden til løgene bliver bløde.
  • Tilsæt vand og bouillonterning, rør til terningen er opløst.
  • Tilsæt fløde, ketchup, paprika, soltørrede tomater og spinat. Rør til spinaten falder sammen (2-3 min) og smag til med salt og peber.
  • Put mørbraden tilbage på panden og lad det hele simre 5-7 minutter til mørbraden er gennemstegt.
  • Tag dine tomater ud af ovnen (de skal have ca. 20 min) og server din mørbrad med ris og bagte tomater.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*