Personlige indlæg

Den dag Masterchef ringede

0 comments

I disse dage ruller Masterchef 2020 over skærmene; auditionugen er netop afsluttet. Som nogle af jer ved, var jeg også lige en tur inde og runde studiet og stå ansigt til ansigt med de 3 dommere.

Det var ikke noget jeg havde drømt om, eller overhovedet regnet med. Har med stor interesse fulgt med i programmerne, men aldrig tænkt, at jeg var god nok til det. Niveauet er jo virkelig højt! Men sommeren 2019 ringede min telefon en dag fra et fremmed nummer. Jeg tog den ikke, det gør jeg aldrig…. er ikke vild med, når jeg ikke er forberedt på, hvad der venter i den anden ende. Kort efter modtog jeg en besked fra Metronome Productions; det var en caster fra Masterchef, de havde set min instagram profil og ville gerne have mig med i programmet.

Jeg var totalt overrasket! Og vildt beæret. Men tænkte i første omgang nej… Men så begyndte en lille drøm alligevel at tage form… jeg kan godt lide at udfordre mig selv, jeg kan godt lide at lære nyt, jeg elsker nye oplevelser og måske…. ja måske kunne Masterchef være et springbræt til at gøre mere af det, jeg elsker allermest. Uanset hvad, kunne det i hvert fald være en kæmpe oplevelse!

Jeg sendte et lille ja retur til casteren og i den kommende tid fulgte mange mails og opkald med produktionsfolk. De fortalte mig om hele forløbet, hørte lidt om mig osv.

Indledende casting

Det første der skete var, at vi skulle til en indledende casting.. Så en dag i august tog jeg min mor og søster under armen og så kørte vi til Valby, hvor castingen skulle finde sted. Jeg vidste, at vi skulle lave en ret på 30 min., og at alle råvarer ville være til rådighed for os. Jeg havde udtænkt og øvet en ret hjemmefra, troede jo alle råvarer var til rådighed.. Meeeen… blev en anelse overrasket. Efter et par timers venten, blev jeg lukket ind i køkkenet med 4 andre håbefulde aspiranter. Vi var mange på dagen og blev lukket ind i hold. I køkkenet ventede os en masse grøntsager, olier, krydderier og krydderurter – og torsk Jeg har aldrig nogensinde lavet torsk før! Efter 30 sekunders panik, gik jeg i gang med det jeg kendte; en coleslaw og en tomatsalsa. Jeg syntes jeg fjumrede rundt, men fik alligevel lavet noget og fik også tiltusket mig et stykke torsk – måtte jo prøve. Brændte det første på, har aldrig arbejdet på industri gaskomfurer før, men kiggede så, hvordan de andre gjorde og fik stegt min torsk. Vi afleverede vores retter, der blev rullet ud og smagt på (uden vi så det). Herefter var det bare at vente på et opkald, der skulle kommet i løbet af nogle dage med besked om, hvorvidt vi var gået videre.

Efter maden, skulle vi interviewes. Vi skulle fortælle om vores baggrund, forholdet til Masterchef, erfaring, lidt om familien osv – de danner sig et billede af, hvem vi er som mennesker. Senere fandt jeg ud af, at dette skulle bruges til, at skabe en bestemt profil af os i programmet, hvis vi gik videre.

Min søster og jeg i venteområdet før castingen.

Tiden efter

Få dage senere kom det længe ventede opkald; jeg var gået videre! Jeg var mega stolt, glad – og samtidigt ved at dø af skræk. Det var totalt udenfor min comfortzone! Det der med at kaste sig ud i noget helt nyt og ikke vide præcis, hvad der ventede, det var ret angstprovokerende. Men nogle gange skal man også bare kaste sig ud i noget, og måske kommer der noget magi ud af det. Jeg tænkte det ville være godt for mig for en gang skyld, at slippe kontrollen og se, hvad der skete. 🙂

Den kommende tid var der en del mails og telefonopkald med Masterchef folkene; der skulle aftales en auditionret og fastsættes nogle rammer for, hvad jeg skulle snakke om af personlige ting, når jeg blev stillet spørgsmål under auditionen. De ville gerne skabe en profil af mig som en enlig mor, der havde haft en hård tid efter skilsmissen, men var kommet godt ud på den anden side – stærkere og med bibeholdelse af min store hobby; madlavning og bagning. Det var sådan set sandt nok alt sammen, blev bare lidt overrasket over, hvor meget det egentlig betyder for planlægning af programmet, hvilken profil, man har.

Nårh men jeg blev, pga. min store bageinteresse opfordret til at servere kagetapas for dommerne, og den var jeg helt med på. Nu var det tid at gå i tænkeboks, finde ud af hvad jeg skulle lave og øve mig. Der skulle, på forhånd, sendes billede af og ingrediensliste på retten, så jeg fik den prøvet af inden. Der skulle derudover laves en hjemmevideo, hvor jeg fortalte lidt om mig selv og mine forvetninger til Masterchef – nogle af jer har måske set disse klips fra hjemmevideoer i starten af audition-programmerne.

Min ret

Jeg valgte 3 forskellige kager til min tapas; en syrlig citroncupcake, en tung chokoladebrownie og en frisk bærmoussékage med lakridsbund. Jeg ville gerne jonglere med smage, konsistenser og vise forskellige teknikker – og jeg synes det gik rigtig fint under øveperioden! 🙂

Audition og mødet med dommerne

En dag i september oprandt dagen endelig, hvor vi skulle til Masterchef studiet i København. Jeg tog min søster og veninde under armen, pakkede mine delvist forberedte kager i kølebokse. Til audition skulle vi selv medbringe alle råvarer og en del af retten skulle forberedes hjemmefra. I studiet ville vi have 30 min i køkkenet til at gøre den færdig og så 5 min foran dommerne til det sidste finish.

Alle deltager mødte fælles ind kl.12, hvor vi skulle tjekkes ind og ha tjekket råvarer igennem og ha dem på køl. Derefter blev vi tildelt hver en tid, hvor vi skulle “på”. Jeg fik tid som den andensidste og havde altså en ventetid på godt 6 timer, inden jeg skulle i køkkenet. Den ventetid var lang! Men jeg fik snakket med en masse af de andre søde deltagere og det var fedt at høre deres historier og dele forventningen og spændingen ved det hele.

Endelig! blev det min tur. Jeg fik mikrofon på og rettet makeuppen og så i køkkenet. Det så ud præcis som det gør i udsendelserne – klart nok, for vi var jo i MasterChef studiet – men alligevel lidt surrealistisk selv at stå midt i det hele. Jeg var enormt nervøs, men havde en plan og fandt egentlig rimelig ro, da jeg ramte køkkenet. Intet gik rigtigt, som jeg havde forestillet mig; marengsen kunne ikke piskes ordentligt og min mousse blev for tynd. -Samtidigt skulle jeg forholde mig til og svare rimelig fornuftigt på de mange mange spørgsmål intervieweren stillede undervejs. Jeg tror, at uanset hvor velforberedt man er, er det bare noget andet, at lave mad under tidspres i et studie fyldt med mennesker og rullende kameraer.

Jeg var godt klar over, det nok ikke var helt godt… det så ikke rigtigt ud som det skulle. Men tiden var gået og afsted måtte jeg til dommerne, så måtte det briste eller bære.

Da jeg rullede ind, sad dommerne på deres 3 taburetter og hilste pænt på mig. Det var så sjovt at se dem i virkeligheden! Jeg gik hen til bordet og gik i gang; skulle faktisk bare brænde min marengs og pynte kagerne af. Det gik så sleeeet ikke med den der gasbrænder. Jeg ku slet ikke styre den og søde Castberg måtte hjælpe – det har de heldigvis IKKE taget med i klippet på tv! Nårh men jeg fik brændt min (skilte) marengs og smeltet lidt chokolade på browninen undervejs – ikke meningen. Men hovedet koldt, pynte af og præsentere min ret. Selve præsentationen gik ret godt og dommerne var virkelig flinke og behagelige. Da de smagte, havde jeg ingen anelse om, hvad de ville synes. Vidste det ville smage godt, men vidste også, der var nogle konsistenser, der ikke var som de skulle være.

Den gik da heller ikke… eller, faktisk fik jeg ét ja (husker ikke engang fra hvem), men de 2 andre sagde nej. De syntes jeg havde spredt mig over for meget og skulle ha fokuseret på bare én kage og så lavet den til perfektion. Jeg må sige, at jeg var meget enig lige der, hvor jeg stod med en skilt marengs og moussé der løb lidt. Ikke desto mindre gav de mig anerkendelse for smagene og sagde de godt ku se, jeg kunne lave mad – det var da altid noget.

Slukøret måtte jeg rulle ud, men jeg forstod virkelig godt beslutningen! Og da ærgrelsen var overstået, var det faktisk okay. Jeg er ikke super god til at lave mad under tidspres og jeg arbejder altså bedst, når jeg er forberedt og ved hvad der skal ske. Det er ikke helt kotumen i MasterChef som I ved 😀 Så… det var okay egentlig… og det var en super sjov oplevelse at have med sig. Desuden mødte jeg en masse skønne folk, blandt andet disse 3 dygtige piger. Anne, Stine og Malou. 2 af dem er videre og holder i godt øje, kan I stadig se dem i næste uges udsendelser 🙂 Kan kun opfordre jer til, at tjekke deres blogs ud.

Tak fordi I læste med! 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*