Aftensmad, Familiefavoritter, Mad på 30 minutter, Pastaretter, Simremad og gryderetter

Kødboller i tomatsovs med spaghetti

Denne herlige familieklassiker er en vinder hver gang! Møre og smagfulde kødboller i en fyldig tomatsovs, serveret sammen med spaghetti og så lidt frisk basilikum og parmesan på toppen – mmm! 🙂

Jeg pifter mine kødboller op med persille og parmesan i farsen, jeg kan nemlig rigtig godt lide, når det smager af noget. Sammen med de øvrige elementer får I en simpel og hurtig ret, der går i høj kurs hos både store og små. 🙂

Detaljer

Antal

4 pers

Tilberedning

30 min

Ingredienser

  • Tomatsovs
  • 1 løg

  • 1 fed hvidløg

  • smør til stegning

  • 1 dåse hakkede tomater

  • 1 dåse tomatpuré

  • 1 1/2 dl fløde

  • 2 tsk tørret basilikum

  • 1 tsk tørret oregano

  • 1/2 tsk peber

  • 1 tsk salt

  • 1 tsk paprika

  • 1/2 spsk sød chilisovs

  • Kødboller
  • 400 g hakket grisekød

  • 1 æg

  • 1 rødløg

  • 2 fed hvidløg

  • 1 håndfuld frisk persille

  • 1 spsk. revet parmesan

  • 1 tsk tørret basilikum

  • 1 tsk salt

  • smør til stegning

  • Desuden
  • 400 g spaghetti

Sådan gør du

  • Tomatsovs
  • Start med sovsen; hak løg og hvidløg fint og svits det i en gryde i lidt smør.
  • Tilsæt hakkede tomater og tomatpuré og giv det et kort opkog.
  • Tilsæt fløde og krydderier og smag sovsen til med chilisovsen.
  • Lad sovsen simre, mens du laver kødbollerne.
  • Kødboller
  • Hak rødløget fint, knus hvidløgsfeden og hak persillen. Put det i en skål sammen med alle øvrige ingredienser og rør godt sammen.
  • Form kødboller og steg dem på en pande i lidt smør.
  • Når kødbollerne er gyldne og har fået en fin stegeskorpe, puttes de i sovsen og simrer 5 – 10 min, til de er gennemstegte.
  • Server med pasta og top med friskhakket basilikum og revet parmesan.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*