Aftensmad, Frokost og madpakkeinspiration, Sunde retter

Kålwraps med kyllingefilet, avocado og krydderurtedressing

Kålwraps med fyld; et sundt, nemt og lækkert måltid. Fyld lige præcis det du vil I dem og nyd dem som en skøn frokost eller en lynhurtig aftensmad.

I denne udgave har jeg fyldt kålbladene med frisk salat, krydret stegt kylling, avocado, feta og en cremet krydderurtedressing. Det tager bare 15 minutter at bikse sammen og mætter længe.

Detaljer

Antal

2 pers.

Tilberedning

15 min.

Ingredienser

  • Kålwraps
  • 2 hele blade spidskål

  • 100 g kyllingefilet

  • salt, peber, tørret timian

  • 2 håndfulde blandet salat

  • 1 avocado

  • 21 dl feta

  • 2 spsk græskarkerner

  • Krydderurtedressing
  • 1 dl cremefraiche

  • 1/2 tsk dijonsennep

  • 1 tsk honning

  • 1 håndfuld hakkede krydderurter (fx persille, purløg, basilikum mv.)

  • salt og peber

Sådan gør du

  • Skær kyllingen i strimler og svits den i lidt smør sammen med salt, peber og lidt timian.
  • Udsten avocadoen og skær den i skiver eller tern.
  • Put salaten i dine wraps sammen med kylling, avocado og feta.
  • Rør alle ingredienser til dressingen sammen og fordel i dine wraps.
  • Strø græskarkerner i wrapsene, server og nyd. 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*