Aftensmad, Mad i ovnen, Sunde retter, Tøm køleskabet

Grøntsagsgratin med kartofler, porrer og selleri

Gratin er skøn og nem aftensmad med rig mulighed for variation og med mulighed for at få tømt ud i grøntsager og evt. også kød. Gratin er egentlig bare kød og grøntsager overhældt med en mælkesovs tilsat æg og evt. bechamel/ostesovs. I udgaven her har jeg undladt osten for en lidt sundere version, men drysset lidt parmesan ovenpå da en eller form for ost, tilføjer skøn smag. Derudover har jeg brugt kartofler, knoldselleri og porrer og tilføjet masser af smag med dijonsennep og krydderier.

Hvis du har andre grøntsager liggende, kan du sagtens bruge dem sammen med eller istedet for. Blomkål, brocolli og gulerødder er fx også skønt i en gratin. Jeg serverede gratinen med saftige kyllingefrikadeller (se opskrift her) Men gider du ikke stå med kød ved siden af, kan du sagtens tilføje fx skinkestrimler eller andre kødrester i selve gratinen – eller simpelthen bare nyde den som den er i en vegetarisk udgave. Jeg lavede også en frisk kålsalat til, den finder du opskriften på længere nede i dette indlæg.

Gratin er en rimelig simpel ret, der passer sig selv i ovnen det meste af tiden. Den er skøn på hverdage eller på søndage, hvor der skal tømmes ud i køleskabet.

Detaljer

Antal

4 pers.

Forberedelse

5 min.

Ovntid

45 min.

Ingredienser

  • Gratin
  • 300g kartofler

  • 300g knoldselleri

  • 3 porrer

  • 2 æg

  • 3 dl mælk

  • 1 dl cremefraiche

  • 1 tsk dijonsennep

  • 1 tsk tørret timian

  • 1/2 tsk muskatnød

  • 1 tsk salt

  • 1/2 tsk peber

  • 1 spsk revet parmesan

  • Kålsalat
  • 1 spidskål

  • 1 fennikel

  • 1 æble

  • 3 spsk olivenolie

  • 1 spsk dijonsennep

  • 1 1/2 spsk hvidvinseddike

  • 1/2 spsk flydende honning

Sådan gør du

  • Gratin
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skræl kartofler og selleri og skær dem i tynde skiver. Skær også porrerne i skiver og læg alle grøntsagerne i et smurt ovnfast fad.
  • Pisk æggene sammen og rør derefter mælk, cremefraiche, dijonsennep, og krydderier i æggene.
  • Hæld æggemassen over grøntsagerne og drys med parmesan. Bag 45 min. i ovnen.
  • Kålsalat
  • Snit kål og fennikel fint og skær æblerne i skiver eller tern. Rør olie, sennep, eddike og honning sammen og vend så dressingen sammen med kål, fennikel og æbler. Lad det trække på køl, indtil det skal serveres.
  • Servér med frikadeller, schnitzel el lign., eller nyd som det er 🙂

2 Comments

  1. I beskrivelsen af din profil skal du stave “overskuelig” rigtigt 🙂

    Venlig hilsen
    Jens

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*