Grød, Morgenmad, Sunde retter

Chiagrød med grøn nicecream

Chiagrød ser overskudsagtigt ud, men kan faktisk være klar på få minutter og så kan det varieres i det uendelige. De proteinrige og kostfiberholdige chiafrø sørger for, du får en god start på dagen og holder dit mæt længe.

Den her chiagrød har jeg sødet lidt med vanillesukker og så har jeg serveret den sammen cremet og fluffy nicecream bestående af, selvfølgelig frosne bananer, men også avocado og kiwi.

Nicecream er i sin grundform egentlig bare blendede, frosne bananer, men kan – ligesom chiagrød, varieres og tilføjes forskellige smagsgivere. Nicecreamen her frisk i smagen og går perfekt til den mere søde chiagrød. Ovenpå har jeg knasende granola (se hvordan du laver din egen her), friske kiwier og søde bananer – det giver tilsammen et ret perfekt mix af sødt, syrligt, blødt og knasende.

Detaljer

Antal

2 pers.

Forberedelse

5 minutter

Trækketid

15-20 min.

Ingredienser

  • Chiagrød
  • 1 1/2 spsk chiafrø

  • 2 spsk havregryn

  • 1 dl mælk

  • 1/2 dl yoghurt naturel

  • 1/2 tsk vanillesukker

  • Grøn nicecream
  • 2 frosne bananer

  • 1 avocado

  • 1 kiwi

  • 1/2 citron (el. 1 spsk citronsaft)

  • 1/2 dl æblejuice

  • 1 dl yoghurt naturel

  • Topping
  • 1/2 kiwi

  • 1 håndfuld granola

  • 1/2 banan

  • Lidt hakkede hasselnødder

Sådan gør du

  • Chiagrød
  • Rør alle ingredienserne sammen og lad dem trække 15-20 min. Alternativt kan du lave det aftenen før og lade det trække i køleskabet natten over, så er grøden klar til brug om morgenen.
  • Grøn nicecream
  • Skræl banan, avocado, kiwi og citron og put det i en blender sammen med alle øvrige ingredienser. Blend til cremet, fluffy konsistens opnås.
  • Anret din chiagrød i en skål, put nicecream i også og put toppingen ovenpå. Server 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*