Grød, Morgenmad, Sunde retter

Hindbær-havregrød med chiafrø og ingefær

Denne powergrød er fyldt med lutter gode sager og så smager den skønt! Chiafrø har et tårnhøjt indhold af kostfibre og holder dig derfor mæt længe og er også godt for fordøjelsen. Ingefær er en af de mest antiinflammatoriske råvarer der findes, det bekæmper betændelse samt muskelømhed og styrker blodtryk og immunforsvar. Hindbær har immun-boostende egenskaber og bekæmper desuden rynker – det er da værd at tage med! 🙂

Du får altså en super sund og super lækker grød, der giver dig den allerbedste start på dagen. Topper du den med flere hindbær, lidt banan og hakket mørk chokolade, ja så smager den nærmest syndigt, men uden overhovedet at være det.

Grøden tager 5 minutter at bikse sammen og er skøn både for krop og smagsløg 🙂

Detaljer

Antal

1 pers.

Tilberedning

5 min.

Ingredienser

  • Grød
  • 1 dl havergryn

  • 1 spsk chiafrø

  • 2 1/2 dl vand

  • 1 tsk vanillesukker

  • 1/2 tsk stødt ingefær eller 1 tsk frisk revet ingefær

  • 1 håndfuld friske eller frosne hindbær

  • Topping
  • 1/2 banan

  • 1 håndfuld friske eller frosne hindbær

  • lidt hakket mørk chokolade

Sådan gør du

  • Put alle ingredienserne til grøden i en lille gryde og giv et kort opkog. Lad grøden simre 3-4 minutter eller bare til den har den konsistens, du ønsker.
  • Put grøden i en skål og drys dit topping ovenpå, server 🙂

Tip!

  • Hindbær er i sæson om sommeren, men frys dem ned og gør gavn af deres gode egenskaber hele året. Frosne hindbær kan sagtens bruges som topping på grød, skyr, yoghurt og lign.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*