Mad på 30 minutter, Salater, Sunde retter, Tilbehør

Lilla kålsalat med avocado og rødbeder

Her får du en lækker og farverig vintersalat, som kan sætte kulør på selv de mest grå dage. Denne salat er med lilla spidskål, avocado, rødbeder og sprøde honningristede peanuts, hvilket giver et herligt mix af sprødt, blødt, frisk og sødt. Alt sammen vendt i en skøn honningdressing, der supplerer kålen perfekt. Salaten er nem og hurtig at bikse sammen og går godt til de fleste gryde, ovn – og kødretter eller bare som den er 🙂

De honningristede peanuts kan du købe i en del velassorterede dagligvare butikker, men kan du ikke finde dem, kan du lave dine egne (se hvordan her). Alternativt kan du bruge andre honningristede nødder. Er du slet ikke til nødder, vil græskarkerner eller sorte sesamfrø også gøre sig fint som knasende topping til den her salat 🙂

Detaljer

Antal

4 pers.

Tilberedning

15 min.

Ingredienser

  • Salat
  • 1/2 lilla spidskål

  • 2 modne avocadoer

  • 1 kogt rødbede

  • et bundt persille

  • 1 1/2 dl honningristede peanuts

  • Honningdressing
  • 1 1/2 spsk olivenolie

  • 1 spsk citronsaft

  • 2 tsk flydende honning

  • 1 tsk dijonsennep

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienser til dressingen sammen.
  • Snit kålen fint og vend dressingen i kålen.
  • Udsten avocadoerne og skær dem i tern. Skær også rødbeden i tern. Hak persillen fint. Vend alle 3 dele i kålen.
  • Anret salaten i en skål eller på tallerkener, top med peanuts og servér.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*