Aftensmad, Familiefavoritter, Mad på 30 minutter, Sunde retter

De bedste kyllingefrikadeller

Kyllingefrikadeller smager skønt! Møre og saftige med mulighed for at smage til med forskellige krydderier. Vi bruger dem som alternativ til de klassiske svinekødsfrikadeller, hvis vi engang imellem gerne vil have en lidt mere fedtfattig version. Eller i madpakken til en rugbrødsmad. Jeg kan godt lide, når de smager af lidt, derfor har jeg smagt disse til med hvidløg, krydderier og krydderurter og jeg synes versionen her er virkelig god! Også hos ungerne er de en af favoritterne. Andre smagsvarianter kunne være med soya og lime, eller ingefær – så er vi ovre i en mere asiatisk variation, eller du kan holde dem helt klassiske, bare med æg, mel, salt og peber.

Varianten her, er en vi ofte vender tilbage til. Dunserne smager herligt og er meget anvendelige til langt det meste tilbehør.

Detaljer

Antal

4 pers.

Tilberedning

30 min.

Ingredienser

  • 400g hakket kyllingekød

  • 1 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 1 æg

  • 1 1/2 spsk havregryn

  • 1 1/2 spsk rugmel

  • 7-8 finthakkede friske basilikumblade

  • 1 spsk finthakket frisk persille

  • 1 tsk salt

  • friskkværnet sort peber

Sådan gør du

  • Riv løget på et rivejern (så undgår du løgklumper i farsen) og knus de fede hvidløg.
  • Put løg og hvidløg i en skål sammen med alle øvrige ingredienser, rør godt sammen.
  • Lad farsen trække 15 min på køl
  • Form frikadeller med en ske og steg dem i smør. Server med dit yndlingstilbehør 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*