Bagt grød; et fantastisk kocept! Kan varieres i det uendelige, røres sammen på 5 minutter og passer derefter sig selv i oven. Smart, praktisk og lækkert! I denne udgave får du en krydret bagt grød med banan, peanutbutter og chokolade; 3 elementer, der bare er og bliver et match made in heaven. Det er egentlig en morgenmadsret, men jeg kan nu også finde på at spise den som mellemmåltid eller nyde den til eftermiddagskaffen. Uanset hvad får du en fantastisk lækker bagt grød, der holder dig mæt længe og som minder lidt om en kage – bare sundere. Server den med skyr og lidt sirup og så har du altså kræs både for mave og smagsløg. 🙂

Detaljer
2 pers.
5 min.
25 min.
Ingredienser
- Grød
1 moden, most banan
1 æg
2 1/2 dl havregryn
1 spsk peanutbutter
25g hakket chokolade
1 spsk rugmel
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme
1 tsk bagepulver
- Topping
1 banan
hakket chokolade
valnødder
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Rør alle ingredienser til grøden godt sammen og hæld massen i et lille ovnfast fad beklædt med bagepapir.
- Flæk topping bananen og læg den ovenpå, drys med hakket chokolade og valnødder.
- Bag ca. 25 min. til grøden er gylden. Server med skyr og sirup eller flydende honning.
