Aftensmad, Mad på 30 minutter, Pastaretter

Pasta i peberfrugtsovs med spinat, chorizo og tomat

En lynhurtig, nem, cremet, krydret og bare super lækker pastaret; smagen er fyldig med et frisk strejf fra tomaterne og toppet med lidt parmesan får du altså et smagsmix, der sidder lige i øjet. En ret, der kan være klar på bare 25 minutter, men som smager og ser ud af meget mere.

Detaljer

Antal

4 pers.

Tilberedning

25 min

Ingredienser

  • 250g spaghetti

  • 1 løg

  • 1 fed hvidløg

  • 2 røde peberfrugter

  • 1 1/2 spsk paprika

  • 1/2 tsk stødt chili

  • 1 tsk salt

  • 1 spsk tomatpuré

  • 1 spsk citronsaft

  • 1/2 dl vand

  • 1 dl fløde

  • 2-3 håndfulde frisk spinat

  • 10 cherrytomater

  • 1 pakke chorizo (ca. 100g)

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter anvisningerne.
  • Hak løg og hvidløg groft og svits det i en gryde i lidt smør eller olie.
  • Skær peberfrugt i grove tern og lad dem svitse med i gryden et par minutter.
  • Tilsæt paprika, chili og salt til gryden – evt. også lidt ekstra smør, hvis det er nødvendigt. Lad det hele stege 4-5 minutter; til peberfrugten lige mørner.
  • Tilsæt tomatpuré, citronsaft, vand og fløde – rør godt og lad det simre 5 minutter. Brug så en stavblender til at blende hele grydens indhold til en jævn, cremet sovs.
  • Dryp pastaen af og vend den i sovsen. Skær tomaterne i halve og vend dem i pastaen sammen med spinat.
  • Skær chorizo i mindre stykker og steg på panden 3-4 minutter, til de lige bliver sprøde. Riv parmesanen fint.
  • Server din pasta med chorizo og parmesan på toppen 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*