Aftensmad, Simremad og gryderetter

Vintergryde

Her kommer en helt fantastisk vinter simreret, som er oplagt på kølige dage, hyggesøndage eller når der skal kræses lidt ekstra om gæsterne. Du får i denne ret fyldige smage, mørt oksekød, masser af grøntsager og en cremet, kraftig sovs. Det er en alt-i-en gryderet, der indeholder både kartofler, grøntsager, kød og sovs – du behøver faktisk ikke servere andet end et godt brød til, og så den passer den sig selv på komfuret det meste af tiden. Og så smager den bar helt eminent godt! 🙂

Detaljer

Antal

4 pers

Forberedelse

20 min

Tilberedning

1 time og 30 min

Ingredienser

  • 350g oksebov

  • 1 spsk smør

  • salt og peber

  • 350g kartofler

  • 3 – 4 gulerødder

  • 1 pastinak

  • 1 (gul) peberfrugt

  • 3 laurbærblade

  • 1 spsk tørret timian

  • 2 stilke frisk rosmarin

  • 2 dl rødvin

  • 1 dåse hakkede tomater

  • 1 stor spsk tomatpuré

  • 3 dl vand

  • 1 oksekødsboullionterning

Sådan gør du

  • Skær dit oksekød i tern, brun det i smørret og krydr godt med salt og peber. Tag kødet af varmen.
  • Hak dit løg, knus hvidløgene, skræl og skær kartofler, gulerødder og pastinakker i tern. Fjern kernerne fra peberfrugten og skær også den i tern.
  • Put alle grøntsager i gryden sammen med laurbærblade, timian og rosmarin. Steg til løgene er bløde og grøntsagerne tager lidt farve.
  • Put kødet tilbage i gryden sammen med de resterende ingredienser og lad det hele simre unde rlåg i ca halvanden time.
  • Smag til og server.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*